Butikken holder lukket til og med onsdag den 6. september. Vi ses igen torsdag den 7. september.
At købe nyt køkken kan være en stor beslutning, og derfor er det en god idé at tage sig tid til at undersøge og overveje alle de forskellige valgmuligheder. Det er helt naturligt, at der melder sig en række spørgsmål i den indledende fase, for der er mange ting at tage stilling til i forhold til budget, materialevalg og indretning.
Hos Køkkencenteret CPH tager vi os tid til at høre om dine ønsker og drømme, og vi besvarer med glæde dine spørgsmål og kommer med gode råd og forslag.
Nedenfor finder du en svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål – finder du ikke det du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Valg af bordplade er et spørgsmål om temperament, behov, funktion – og ikke mindst pris.
Skal bordpladen være varmebestandig og ridsefast, så er en keramisk bordplade et godt valg. Ønsker du et naturligt og varmt udtryk, er træ et rigtigt godt alternativ, men man skal være opmærksom på, at det kræver vedligeholdelse, for at den holder sig pæn. Natursten er også en populær løsning, og den fås både i mat og blank. Kom ind i vores butik på Ordrupvej i Charlottenlund til en snak om dine behov – vi viser dig gerne de forskellige muligheder.
Prisen på et køkken kan ligge fra 35.000 kr. til 500.000 kr. – det kommer helt an på, hvor stort dit køkken er, og hvilke materialer du vælger. Skal du f.eks. have finèrfronter? Disse er noget dyrere end laminatfronter. Bordpladen varierer også meget i pris og kan koste alt fra 5.000 kr. i laminat til 100.000 i natursten.
En anden vigtig faktor er hvidevarerne. Her kan du vælge at genbruge dine gamle eller købe nye alt efter behov, og det kan gøre en stor forskel i budgettet.
Som tommelfingerregel bør der være omkring 130 cm mellem borde og køkken-ø. Det giver dig god plads til at arbejde ved bordet og bevæge dig rundt i køkkenet.
Bordets højde afhænger af brugeren af køkkenet. Oftest er den optimale bordhøjde mellem 86 og 95 cm.
Hos Køkkencenteret CPH har vi et stort udvalg af køkkenlåger. De forskellige muligheder omfatter laminat i trælook eller spartellook, træfinèr, keramiske låger, mat og blankt glas, granit, glatmalede låger i mat og blank og fronter med udfræset profil og/eller film. Hos os kan du frit vælge farver ud fra NCS-farvekort uden merpris. Udvalget er stort og løsningerne mange – vi hjælper dig gerne med at vælge.
Når du skal have et nyt køkken, hjælper vi dig igennem hele processen lige fra drøm til opsætning. Vi råder og vejleder dig i forbindelse med design, indretning og valg af materialer, og vi kan også hjælpe med opsætning og evt. tilpasning af boligen, hvis der er behov for det. Vi har eget tømrer-/snedkerfirma og et stærkt netværk af håndværkere fra andre faggrupper, så derfor kan vi også tilbyde at stå for køkken totalentreprisen og styre projektet på tværs af alle involverede parter – på den måde slipper du for besværet. Der bliver selvfølgelig udarbejdet en detaljeret tidsplan og et fast tilbud, så du helt præcis ved, hvad du kan forvente dig.
Oftest er det en snedker som monterer dit køkken – han har den nødvendige viden om, hvordan opgaven skal udføres. Hos Køkkencenteret CPH har vi et team af håndværkere, der står klar til at hjælpe med opsætningen.
Det er som oftest køkkenfirmaet, hvor du køber dit nye køkken, der har nogle gode samarbejdspartnere, som de kan stå inde for og henviser til i forbindelse med opsætningen af dit nye køkken.
Hos Køkkencenteret CPH har vi selv et tømrer-/snedkerfirma, som varetager denne type af opgaver, både ifm. køkkenmontering men også ved renovering af boliger. De opgaver, vi ikke selv kan udføre, løses af betroede håndværkere i vores netværk.
Der er mange lysløsninger til et køkken. Der er mulighed for opsætning af spots under overskabene, og man kan også vælge overskabe med glasbund, der både giver lys inde i skabet og under skabet. Måske ønsker du at få monteret lys i grebslisterne i underskabe og på hylder? Mulighederne er mange.
Alle vores lysløsninger leveres med ønsket tilvalg af lysstyring.
Det er altid en god idé at supplere med loftlys. Hos Køkkencenteret CPH samarbejder vi med en elektriker, som har arbejdet mange år med lysløsninger til boliger – vi kalder ham for vores lys-arkitekt, og vores kunder er altid tilfredse med de løsninger, han kommer med.
Køkkencenteret CPH ApS
Ordrupvej 62B
2920 Charlottenlund
CVR nr.: 41 24 91 61
Åbningstider
Tirsdag: 11.00-16.30
Onsdag – fredag: 11.00-17.30
Lørdag: 11.00-14.00
Søndag & Mandag: Lukket
Øvrige tider efter aftale
Køkkencenteret CPH ApS
Ordrupvej 62B
2920 Charlottenlund
CVR nr.: 41 24 91 61
Åbningstider
Tirsdag: 11.00-16.30
Onsdag – fredag: 11.00-17.30
Lørdag: Efter aftale (Book gerne)
Søndag & Mandag: Lukket
Øvrige tider efter aftale